Dansk Selskab for Datalogi og Datalogforeningen har indgået et samarbejde med henblik på at tilbyde
medlemmerne i begge foreninger et større udbud af arrangementer.
Datalogforeningen er en forening baseret i Århus, der bl.a. afholder
faglige arrangementer og udgiver Datalogbladet, og som også har en kreds
af medlemmer i hovedstadsområdet.
Samarbejdet omfatter:
- møderne åbnes gensidigt for hinandens medlemmer,
- møderne kan annonceres gensidigt på hinandens mailinglister
(men post-adresser på medlemmerne udveksles ikke - listerne
vedligeholdes af hvert selskab for sig),
- der etableres gensidige henvisninger på foreningernes hjemmesider,
- der er intet økonomisk samarbejde, men der kan dog aftales et
økonomisk samarbejde omkring et specifikt arrangement, hvis det
bliver relevant.